Hvad er en kolostomi?

Hvad er en kolostomi?

Hvis din endetarm eller nedre del af din tyktarm er blevet fjernet, eller hvis den har brug for hvile, kan man føre en del af tyktarmen ud på maven og skabe en kunstig åbning, hvor afføringen kan passere igennem. Det kaldes en kolostomi.

Ved en kolostomioperation føres en del af din tyktarm, også kaldet colon, ud på maven som en stomi. En kolostomi kan enten være midlertidig eller permanent, afhængigt af årsagen til operationen eller sygdommens sværhedsgrad.

Kolostomi

Hvad er en kolostomi?

En kolostomi dannes ved, at en del af tyktarmen (colon) føres ud gennem et lille hul i maven og derefter sys fast til huden, hvorved der dannes en åbning (stomi), hvor afføringen kan passere igennem. Oftest er kolostomien placeret nederst på venstre side af maven. Afføring i denne del af tarmen er fast, og da en stomi ikke har muskler til at kontrollere afføringen, skal den opsamles i en stomipose.

En kolostomi kan enten være permanent eller midlertidig

Den midlertidige løsning er relevant i situationer, hvor den syge del af tarmen enten er blevet fjernet eller har brug for aflastning, inden enderne sættes sammen.

Den permanente løsning vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sætte de to dele af tarmen sammen igen.

SenSuraMio2 kolostomi

Hvad er loop kolostomi?

Ved en loop kolostomi føres en slynge af tarmen ud gennem et hul i huden, hvorefter der placeres en lille stav under tarmstykket, for at holde det på plads. Der foretages et snit i den fritlagte tarmslynge, og enderne krænges derefter ned og sys fast på huden. En loop stomi består altså rent faktisk af to stomier (dobbeltløbet stomi), der sættes sammen.

Loop kolostomien er som regel en midlertidig form for kolostomi. Den kan også udføres for at beskytte et operationssted i tarmsystemet.

Tilmeld dig
To top