Lige siden sygeplejerske Elise Sørensen fik idéen, der førte til verdens første stomipose til engangsbrug i 1954, har Coloplast forsøgt at gøre livet lettere for mennesker med yderst personlige og private lidelser.

Drevet af passion
Det var Elise Sørensens passion og vedholdenhed, der var med til at skabe verdens første stomipose til engangsbrug. Den passion og vedholdenhed er stadig fundamentet i vores søgning efter løsninger, der i endnu højere grad kan gøre en forskel for de mennesker, der er afhængige af vores produkter.
At leve op til internationale standarder
Vores produkter opfylder strenge kvalitetskrav for at sikre, at de følger anvisningerne fra internationale love og standarder. For at dokumentere produkternes sikkerhed anvender vi adskillige metoder til at teste dem.
Kvalitet på alle områder
Hos Coloplast udfører vi en omfattende kontrol for at sikre, at vores produkter altid er af høj kvalitet. Vi indsamler systematisk oplysninger om kvalitetsudfordringer og anvender den læring, vi får, i vores udviklings- og forskningsprocesser.
Vi skal opfylde en lang række bestemmelser, og vi overvåger overholdelsen gennem interne styringsprocesser og hyppige interne og eksterne kontroller.
Sikkerheden i højsædet
Det er vigtigt for Coloplast at informere om, hvordan vores produkter håndteres sikkert. I vores brugervejledninger, som kommer sammen med vores produkter og på vores hjemmeside beskriver vi, hvordan vores produkter skal anvendes.