Da min Crohns ikke længere kunne kontrolleres, besluttede jeg at tage orlov fra arbejdet. Jeg var chauffør i et familieforetagende, og det blev sværere og sværere at udføre mit arbejde, og jeg ønskede ikke at svigte dem i sidste øjeblik.

Min chef var meget forstående, men det var klart, at situationen ikke kunne fortsætte for evigt, så jeg var nødt til at sige mit job op.

Besøg er en stor hjælp

Jeg havde fået nogle gode venner i løbet af mine tretten år i firmaet, og især én kom altid og besøgte mig derhjemme, også når jeg ind imellem var indlagt. Min chef kom og besøgte mig derhjemme, og vi mødes stadig en gang imellem. Jeg ringer somme tider til kontoret og snakker lidt - efter han gik på pension, er han der kun et par dage om ugen.

Jeg følte mig afskåret fra alting, og jeg så aldrig andet end husets fire vægge, så disse besøg var meget vigtige for mig. Det hjalp mig igennem en meget svær tid.

Min familie var min klippe

Min familie var vigtig for mig gennem hele min sygdom. Især min kone, som blev min omsorgsperson i hele processen. Jeg skulle have hjælp på toilettet, hjælp til at komme ind og ud af sengen og til at få tøj på. Jeg ved godt, at det lyder ynkeligt, men alle, som har denne sygdom, ved, hvor invaliderende den kan være. Jeg er meget heldig at have fem dejlige børn. De er alle voksne nu, men de var alle sammen min klippe.

Én at vågne op til

Morgenen før min operation kørte min ældste steddatter, min kone og yngste datter mig til hospitalet. De kom med op på operationsafdelingen, men da tiden var inde til at gå derind, bad jeg dem om at gå. Jeg var bange for, at vi alle ville blive meget følelsesmæssigt berørte, og jeg var nødt til at være stærk inden denne skræmmende operation.

Mine døtre blev hos min kone hele dagen, og ti timer senere, da jeg vågnede efter operationen, var min kone og min ældste steddatter der. De kom alle sammen ind og besøgte mig hver dag, mens jeg var indlagt, og også min ven, som jeg mødte på hospitalet.

Få hjælp derhjemme

Den dag jeg kom hjem, hentede min kone og min datter mig og kørte mig hjem. Min familie troppede alle op for at hjælpe, mens jeg kom mig – især min kone hjalp mig med at blive klædt på osv. … det er godt, at hun engang var sygeplejerske!