- Da jeg fik min stomi, bad jeg min mand om at finde en hel kvinde i stedet for mig. Jeg følte mig amputeret som kvinde.
42-årige Karina Løvkvist Christensen, der er socialpædagog og sexolog, husker tilbage på efteråret 2002, hvor hun fik ileostomi som den foreløbige kulmination på et langt og kompliceret sygdomsforløb med Crohns sygdom.
Stomioperationen blev også starten på mange år med body image-forstyrrelser (negativ kropsopfattelse), negativt selvbillede og lavt selvværd.
- Min femininitet var krænket – jeg følte mig ikke seksuelt attraktiv. Og det, sammen med frygten for lækage, gjorde, at jeg ikke var 100 procent til stede i kroppen, når jeg havde sex med min mand. Jeg var altid oppe i hovedet, forklarer Karina.
Samtidig havde Karina til stadighed problemer med stomien, som bl.a. blev flyttet flere gange pga. stomihernie (brok) og tarmslyng – sidste gang under graviditeten med deres barn nummer to.
- Jeg oplevede konstant et tab af kontrol. Jeg ville både gøre det godt på arbejdet og gøre det godt derhjemme, men blev hele tiden slået tilbage af stomihernie og tarmslyngsoperationer. Kombineret med mit lave selvværd udviklede jeg mig til en kontrol-freak, som skulle have styr på alting – også mand og børn. Rent ud sagt blev jeg en sur kælling, smiler Karina.
Fokusér på det smukke
I 2010 fik hun en aha-oplevelse, da hun en dag gik tur sammen med sin søster. De talte om en person, som var meget negativ og styrende. Pludselig slog det Karina, at sådan var hun også selv blevet, og den erkendelse blev startskuddet til den personlige og professionelle udvikling, som Karina har gennemgået de senere år, hvor hun har uddannet sig til sexolog i forbindelse med arbejdet som socialpædagog i Odsherred Kommune.
Uddannelsen har ikke kun givet Karina viden om seksualitet og seksuelle problemstillinger. Den har også givet hende masser af selvindsigt og kendskab til NLP-psykologi og positiv psykologi. Herigennem fik hun redskaber til at arbejde med det negative seksuelle selvbillede og fik dermed vendt det til et blomstrende og positivt selvbillede.
- Personligt har jeg bl.a. haft stor glæde af mindfulness og meditation samt en konkret øvelse som spejløvelsen, hvor jeg står foran spejlet og fokuserer på det ved min krop, som jeg synes er smukt i stedet for at fokusere på det, som jeg synes er grimt, siger Karina og fortsætter:
- Jeg valgte at slutte fred med min krop og stoppede med at se den som en fjende, der havde svigtet mig ved at blive syg. I stedet takkede jeg den dagligt for alle de gange den havde kæmpet sig igennem svære perioder med sygdom og operationer. Når du ændrer på dine tanker, ændrer du også dine følelser og adfærd.
- Jeg begyndte at kæle og nusse min krop. Min mave fik særlig opmærksomhed, da den havde været hårdest ramt. Jeg synes stadig ikke, at min stomipose er køn, og det kommer jeg aldrig til at synes. Men den er der, og den er en del af mig. Jeg har lært, at det jeg ikke kan ændre, kan jeg ligeså godt acceptere.
Dyrker sin kvindelighed
Karina begyndte også at udforske, hvad hun følte, der gør hende kvindelig. Hun begyndte at dyrke det feminine. Smykkerne blev fundet frem fra skuffen, og de fleste af bukserne i klædeskabet blev erstattet af kjoler.
- Jeg tog også i undertøjsbutikker og spurgte ekspedienterne, hvad der fandtes af alternativer til de broktrusser, som jeg gik med. Det viste sig jo, at der findes masser af søde heldragter, corsager og højtaljede trusser, som kan fremme min følelse af sensualitet og af at være attraktiv og samtidig dække stomiposen. Den kan også dækkes af en lille natkjole i intime situationer, siger Karina.
I dag lader hun ofte lingeriet blive i kommodeskuffen.
- Med tiden er jeg blevet så fri og har fået så meget seksuelt selvværd, at jeg kan være nøgen og helt tilstede i kroppen med fokus på at give og modtage, at jeg glemmer alt om stomi og pose. Det har givet mig et endnu bedre sexliv end nogensinde før, siger Karina.
Partneren er vigtig
Selvom det seksuelle selvværd først og fremmest afhænger af, hvordan man opfatter sig selv og sin krop efter stomioperationen, spiller partneren også en rolle.
- Min mand blev en omsorgsperson. Lige efter operationen var det ham, som tog sig af alt med stomien, fordi jeg nægtede at forholde mig til den. Da vi genoptog vores sexliv, var han ligeglad med, at jeg nu havde en stomipose på min mave. Det er selvfølgelig rart, at han accepterer den og elsker mig, som jeg er, men det nytter ikke meget, hvis du ikke selv gør det. Derfor er det vigtigt at kunne tale med sin partner og få sat ord på, hvordan situationen påvirker ens selvbillede og psykiske trivsel. Turde sige, at man har mistet sig selv i al denne sygdom, at man savner sig selv, og at man har brug for ligeværdighed og balance i forholdet. Deri ligger også, at det i perioder kan være nødvendigt at tage en timeout i sexlivet og f.eks. lave sensualitetsøvelser, hvor man er intim ved kun at rører ved hinanden i stedet for at have sex, forklarer Karina.
Tal med en stomisygeplejerske eller en anden relevant fagperson
Det psykiske fylder meget efter en stomioperation, men problemer med sexlivet kan også have fysiske årsager, og de kan være forbigående eller vedvarende. Det kan f.eks. være træthed eller smerter ved samleje, fordi der er sket en bagoverbøjning af skeden, efter endetarmen er blevet fjernet, og for mænds vedkommende kan det være problemer med rejsningen.
Uanset om problemerne med sexlivet efter stomioperationen er af fysisk eller psykisk karakter, er det altid en god ide at fortælle sin stomisygeplejerske om dem – også selvom det kan føles grænseoverskridende at tale med andre om ens seksualitet og sexliv. Man kan også prøve at tale med en anden relevant fagperson – f.eks. en sexolog – om sine problemer.