Tips til din kost, når du har ileostomi

Skal jeg følge en særlig diæt? Er der noget, jeg ikke kan spise? Hvad med alkohol?

Generelt er den mad, der var god og sund for dig før din operation, stadig god for dig. Og den mad, der var mindre sund, er stadig mindre sund. Det er en god idé at spise balanceret og varieret, men det kan meget vel inkludere alle dine favoritfødevarer.

Små portioner er stadig en god idé

Lige efter din operation anbefalede din stomisygeplejerske sikkert, at du ikke spiste for store måltider til at begynde med. Du har det måske stadig bedst, hvis du prøver at spise små portioner, men du kan forsøge at spise oftere, når du gradvist får gang i din fordøjelse. Det er meget vigtigt, at du forsøger at lytte til din krops signaler og sikrer dig, at dine måltider er regelmæssige, da det hjælper med at gøre det forudsigeligt, hvornår dine tarme arbejder.

Forbliv i balance

Det er vigtigt, at du får rigeligt med vand for at have en god væskebalance. På grund af din ileostomi optager din krop mindre af den væske, du drikker, så du har behov for at drikke to-tre liter vand hver dag afhængig af mængden af output. Det er også godt at drysse lidt salt på maden for at erstatte tabet fra ileostomien. Du opdager formentlig, at visse fødevarer danner mere luft end andre, og selvom det ikke er skadeligt, vil du måske skære ned på de fødevarer. Det samme gælder tyggegummi. Men husk: Du skal bare eksperimentere lidt for at finde en balanceret kost, der passer lige til dig.

Alkohol og drikkevarer med koffein

Alkohol er okay i begrænsede mængder, men generelt kan kulsyreholdige drikkevarer danne luft. Alkohol kan også give større output. Te og kaffe er også fint, men vær opmærksom på, hvordan dit fordøjelsessystem reagerer.

Husk at tygge grundigt

For at få en god fordøjelse er det meget vigtigt, at du tygger maden omhyggeligt. Det gælder især, hvis du spiser fødevarer, der er svære at fordøje (såsom nødder). Nogle fødevarer, især med højt fiberindhold, kan forårsage en forstoppelse, hvor dele af ufordøjet mad kan blokere tarmen. Det kan hjælpe at tygge maden omhyggeligt, men en forstoppelse kan være alvorlig. Den kan forårsage kramper, smerter og tyndt output, og din mave og stomi kan hæve.

Følgende kan afhjælpe forstoppelse

  • Rigeligt med vand
  • Figner, svesker og supplér evt. med afføringsmidler Hvis ovenstående ikke hjælper på forstoppelsen, skal du ringe til din læge eller stomisygeplejerske eller tage på skadestuen.

Følgende madvarer kan give afføringen en fastere konsistens

  • Lyst brød, gryn, kartofler og pasta • Banan og/eller revet æble

Luftdannende fødevarer

  • Kål, løg, porrer, bælgfrugter, stærke krydderier, frugt, kunstige sødemidler, kulsyreholdige drikke og tyggegummi.

Fødevarer der kan være svære at fordøje

Visse frugter og grøntsager såsom bladselleri, asparges, druer med sten, rabarber, tomatskind, nødder, kokos og champignon er svære at fordøje. Tyg derfor disse frugter og grøntsager godt.

Tilmeld dig
To top