Når man møder Jack Holst, er han billedet på en ung, energisk 22-årig mand. Kasketten er let på skrå, og arbejdsbukserne vidner om, at dagtimerne bliver brugt som pladesmed på det lokale autoværksted. Fritiden bliver brugt på at træne op til et Ironman-triatlon, så der bliver svømmet, løbet og cyklet på livet løs. Når altså ikke Jack dyrker sin anden store passion, motocross. Jo, han er en aktiv ung mand.
Det høje aktivitetsniveau ligger i Jacks natur. Det er ikke hans stil at sidde stille. Der skal ske noget – og det må godt være lidt vildt. Som f.eks. motocross, som han begyndte at køre, da han gik på ungdomsskole.
- Skolen havde motocrossere, og det var godt for unge som os, der ikke gad sidde i et klasselokale. Og det interesserede mig fra start. Der er fart, spænding og konsekvenser – det kan gå galt, hvis du ikke tænker dig om, siger Jack Holst med et smil.
Gad ingenting
Den aktive livsstil har imidlertid ikke været konstant. På Langelandsfestivalen for tre år siden fik Jack luft i maven. Det udviklede sig til smerter, hyppig og blodig diarré samt vægttab. Jack havde fået colitis ulcerosa.
- Jeg blev indlagt og fik at vide, at jeg havde en kronisk betændelse i tarmen. Jeg gik i chok. Det eneste, jeg tænkte, var: Skal jeg leve med det her resten af mit liv? siger Jack.
I de følgende to år røg han ind og ud af hospitalet og prøvede forskellig medicin. Det hjalp i perioder, men det var aldrig permanent. Når det gik godt, passede han sit job og sine fritidsinteresser. Når det gik dårligt, kunne han ikke.
- Jeg lå derhjemme, og jeg have ikke lyst til noget som helst. Jeg var dårlig og ugidelig. Lige meget hvad jeg skulle, gad jeg det ikke. Jeg havde ingen energi, husker Jack.
To år efter han blev syg første gang, var Jack igen indlagt. Før han blev syg, vejede han 72 kg. Nu vejede han 53 kg.
Mod lysere tider
Stomi havde før været oppe at vende i dialogen med lægerne, og nu var den den eneste løsning.
- Da jeg lå på hospitalet, sendte de en stomisygeplejerske for at tale med mig. Hun fortalte om de gode erfaringer med stomi og om, hvordan den fungerede. Jeg fik at vide, at jeg kunne, hvad jeg ville med en stomi. Og det gjorde mig lidt hooked på ideen, siger Jack.
Efter et længere sygdomsforløb var udsigten til en hverdag uden smerter, uden blodig og hyppig afføring og med energi til hans interesser tillokkende. Da der samtidig ikke var flere muligheder, var der ikke langt fra tanke til handling, og kort efter fik Jack ileostomi.
- Jeg var ret bange på dagen. Min bror fik lov til at følge mig helt ind på operationsstuen, hvor han havde hårnet og det hele på – så jeg både grinede og græd lige inden operationen, siger Jack.
Efter lidt problemer med at få maven i gang igen efter operationen begyndte det også at gå bedre. Efter 14 dage kom han hjem fra hospitalet. Svækket, men også i bedring.
- I starten gik det langsomt, men jeg var glad og havde gåpåmod. Jeg gik hjemme og fik det bedre og bedre. Jeg kunne mærke, at jeg gik mod lysere tider, siger Jack.
I sædet igen
Allerede et par uger efter operationen kunne han sætte sig op på sin motocross igen.
- I starten var jeg bange for, at jeg ikke kunne mange ting. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne, hvis jeg ville. Da jeg kørte motocross første gang, kunne jeg mærke, at min beskyttelsesbrynje pressede på posen. Så løsnede jeg brynjen lidt i siden, og det fungerer fint, siger Jack.
Han blev opereret i foråret 2015, og siden da har han gennemført et halvmaraton, og han træner til et triatlon til sommer, hvilket bl.a. omfatter træning i svømmehal.
- Jeg bruger SenSura Mio Click, og jeg har ikke lækage. Når jeg svømmetræner, bruger jeg nogle gange kantsikring, men det er mest for at føle mig helt sikker. Inden jeg kører motocross, tømmer jeg posen. Jeg er god til motocross, så risikoen for, at jeg falder, er lille. Risikoen for, at jeg lander på posen, er endnu mindre. Og hvis jeg gør, får jeg en lækage – og hvad så? siger Jack og trækker på skuldrene.
Vil have det sjovt
Med andre ord gør Jack, hvad han har lyst til. Både fordi han kan, og fordi han nægter at se stomien som en hindring.
- Jeg har det lige så godt som før, jeg blev syg, så jeg vil da lave det, jeg synes, er sjovt. Og det er fedt at være tilbage. Man skal passe på, at man ikke sætter sig selv i bås, når man får stomi, som en, der ikke kan noget. For den bås kommer man ikke ud ad igen. Jeg synes, at det var hårdt, da jeg lige havde fået den, og talte med en psykolog for at bearbejde det og lære at leve med den. Hvis jeg ikke havde lært det, ville jeg sidde derhjemme og have det skidt hver dag, siger Jack.
I stedet vil han nu vise, hvor langt man kan komme med stomi, hvis man er positiv og vil det.
- Min stomi skal ikke begrænse mig. Den skal ikke definere, hvad jeg gør eller kan. Jeg kan, hvad jeg vil, understreger Jack.
Se indslag med Jack
Hvis du vil lære Jack nærmere at kende, kan du se et indslag om ham på Youtube, som en gruppe studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lavet. Klik ind på på https://www.youtube.com/watch?v=VpJapLq8-Bs.