Find dig ikke i hudproblemer

Hvis du har hudproblemer og lækage, er der en årsag, og den skal findes, fastslår stomisygeplejerske Trine Borglit fra stomiambulatoriet på Bispebjerg Hospital. Her giver hun en række gode råd.

Du bør aldrig leve med hudproblemer og lækage. Det er det klare budskab fra Trine Borglit, som er stomisygeplejerske på stomiambulatoriet på Bispebjerg Hospital.
- For en stomiopereret handler det om at genoptage sit normale liv. Nogle af de vigtigste forudsætninger for at kunne gøre det er en hud, som ikke er skadet, og et stomiprodukt, som holder tæt, siger Trine Borglit.
Hun konstaterer, at hudproblemer af og til kan skyldes underliggende hudlidelser som f.eks. psoriasis, men at de meget sjældent skyldes allergi over for klæberen.
- Derfor bør du som stomiopereret lade være med at skifte mellem forskellige mærker af stomiprodukter i forsøget på at løse hudproblemet, siger Trine Borglit og fortsætter:
- Ligeledes skal du afstå dig fra diverse Storm P.-løsninger for at afhjælpe lækage. Nogle mennesker benytter sig af alverdens hjælpemidler, så det bliver enormt besværligt at have med stomien at gøre. Hvis du har hudproblemer og lækage, bør du altid kontakte din stomisygeplejersker.

Start med årsagen

Ifølge Trine Borglit handler det om i fællesskab at finde frem til årsagen til hudproblemet og lækagen, før man begynder at bruge en anden type stomiprodukt eller supplere med tilbehørsprodukter som f.eks. kantsikring.

- Tilbehørsprodukter har helt klart deres berettigelse, men de kan også gøre skiftet af stomiproduktet unødigt omstændeligt. Derfor skal du afdække problemet, før du begynder at benytte tilbehørsprodukter. ‘Keep it simple’, som jeg plejer at sige.

Kom til årligt tjek

Trine Borglit påpeger, at både stomien og dens omgivelser kan forandre sig med årene. Man kan tage på i vægt eller tabe sig og ikke mindst udvikle et brok ved stomien. Ligeledes kan evnen til at varetage stomiplejen ændre sig i form af nedsat syn eller dårlig fingermotorik pga. gigt i fingrene. Man kan blive bekymret for om, man fortsat kan klare at passe stomien selv.

- Derfor er jeg fortaler for, at alle stomiopererede kommer til et årligt tjek på stomiambulatoriet, understreger Trine Borglit. 

Hvornår har du et hudproblem?

Tegn på et hudproblem kan være rødme, kløe, svie og smerte. Det kan udvikle sig til små blærer og væskende sår såfremt man ikke søger hurtig hjælp. Søg altid hjælp i et stomiambulatorium, hvis du har hudproblemer.

Sådan forebygger du hudproblemer

Skifteinterval: Intervallet for, hvor ofte du skifter stomiprodukt, har stor betydning for, om din hud er intakt. Det er en udbredt misforståelse, at du skåner huden ved at lade klæberen sidde på længst muligt, ligesom du heller ikke kan se, om klæberen “sidder godt” uden at inspicere bagsiden af den. Du kan kun vurdere skifteintervallet ved at se på den klæber, som du tager af. Hvis klæberen er opløst, har den siddet for længe, og det kan være årsagen til, at der er kommet afføring ind under klæberen. Det kan huden ikke tåle, og resultatet kan være, at huden bliver rød. Hvis det er særlig slemt, kan den blive væskende. Huden kan også blive hvidlig pga. fugten – ligesom hvis du har haft hænderne for længe i vand.

Hulstørrelse: Det hul, som du klipper i pladen, må hverken være for stort eller for lille. Hvis hullet er for stort, kan der kunne komme afføring på huden. Hvis hullet er for lille, rører klæberen hele tiden ved en fugtig stomi og kommer til at fungere som en væge, der fugter og løsner pladen. Hvis hullet altid er for lille, vil hulkanten også over tid kunne skære sig ind i stomien.
For at få en hulstørrelse, som passer korrekt, er det vigtigt at have en skabelon at klippe efter. Du kan derfor bruge det dækpapir, der beskytter klæberen på dit stomiprodukt, til at måle, om hullet har den rette størrelse. Den rette hulstørrelse vil sige, at der er en lille afstand fra hulkanten ind til stomien på cirka en tuschstreg bredde, når du har sat den på.
Vær opmærksom på, at stomien kan trække sig sammen ved berøring, så du skal vente nogle minutter til den atter har sin normale størrelse, før du tilpasser hulstørrelsen. Ligeledes kan stomiens facon være forskellig, afhængig af om du ligger, sidder eller står op. Hullet skal give plads til stomien, når den er størst.
Sidst, men ikke mindst forandrer en stomi størrelse de første seks til otte måneder efter operationen, så der skal hulstørrelsen have ekstra opmærksomhed.

Påsætning: Hvis din stomi har en god højde, kan du ikke se underkanten af den, når du skal sætte pladen på. Sigt derfor efter overkanten, og sæt pladen lige på. Hvis du sætter den på nedenfra og op risikerer du at trække i huden, og når huden falder tilbage, vil pladen ‘hænge’ på stomien, og hulkanten vil kunne skære sig ind i stomien. Du kan også risikere, at huden nedenfor stomien ikke er dækket og derved tager skade. Sørg samtidig for at udglatte klæberen indefra og ud.

Aftagning: Du må ikke være hårdhændet, når du tager klæberen af. Hold igen i huden med den ene hånd, og start med at løsne klæberen én centimeter forneden. Undgå at lave et sidste træk samme sted hver gang. Hvis der vokser hår rundt om stomien, vil trækket i dem kunne give betændelse i hårsækkene. Men det kan hårfjerning med barberskraber også – det er bedre at klippe hårene eller trimme dem en gang om ugen.
Rengør huden med vand og et blødt materiale – f.eks. opvredet vat. Ingen sæbe og cremer, som kan ændre hudens pH-balance og gøre den mindre modstandsdygtig.

Kostregulering: Vandtynd afføring kan komme ind under pladen og give hudproblemer og lækage. Tør og knoldet afføring vil kunne skubbe pladen af. Det er vigtigt at have en blød og fyldig afføring ved kolostomi. Og det er vigtigt at have en grødet afføring ved ileostomi. Du kan eventuelt regulere afføringen med fibertilskud som klid og loppefrøskaller.

Når skaden er sket

Kontakt stomisygeplejersken: At finde årsagen er en forudsætning for at finde løsningen. Derfor skal du kontakte din stomisygeplejerske, hvis din hud er skadet. Det handler ofte om stomiproduktet og den rette teknik. Stomisygeplejersken kan hjælpe dig med at finde et egnet stomiprodukt og lære dig at bruge det. Derved løser du problemet og forebygger, at det opstår igen. Nogle gange er det nødvendigt at tage lægemidler i brug. F.eks. kan metylrosanilin udtørre huden, så klæberen kan sidde fast – og huden kan hele. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon

Granulomer: På selve stomien kan der komme granulomer, som er nogle vortelignende gevækster. De kan f.eks. opstå pga. forkert hulstørrelse og friktion mod stomien. Granulomer kan give smerter og bløde og dermed kan det være svært at få klæberen til at fæstne. De kan behandles med lapsis, men på stomiambulatoriet benytter de sig også at såkaldt ‘argonplasma-koagulation’. Det går ud på, at man brænder granulomerne væk. Behandlingen er ambulant og gør ikke ondt. Kun hvis granulomerne sidder i overgangen mellem stomien og huden, kan det være nødvendigt med lokalbedøvelse.

Glidestomi: Stomien kan være problemet. Den kan glide tilbage. Hvis man har en glidestomi, som falder frem og trækker sig tilbage, kan man opleve lækage, når stomien kommer under hudniveau. En glidestomi kan stabiliseres med nogle ‘klips’. Det er ligeledes en ambulant behandling.

Stomien kan være for lav eller sidde i en fold: Det kan være nødvendigt at anvende en konveks bandage. Den tvinger stomien frem og forebygger, at afføringen løber ind under pladen. Trykket fra en konveksplade kan give tryksår. Derfor skal du kun bruge en konveksplade i samråd med din stomisygeplejerske.

Tilmeld dig
To top