Sådan plejer du din stomi

Sådan plejer du din stomi

Råd om at rengøre, at tage brusebad og pleje din stomi bedst muligt.

Når man får en stomi, er det på mange måder som at få en helt ny kropsdel – det tager tid at vænne sig til, at der er noget "nyt" der. Helt naturligt bør hævelsen fortage sig, men stomien kan stadig være lidt større end normalt.

Lidt blod er ikke unormalt

Vævet (slimhinden), som danner stomien, minder om det, du har i indersiden af munden, men det er slet ikke følsomt på samme måde. Stomiens røde farve er normal. Farven er ikke et tegn på betændelse, og det gør heller ikke ondt, når du rører ved stomien.

Stomien kan bløde lidt, når den rengøres, fordi blodkarrene er meget tæt på overfladen, men det er også normalt – ligesom vævet i munden bløder let.

Undgå at bruge sæbe, når du rengører stomien

Du skal naturligvis være lidt forsigtig, når du rengører din stomi, men der er ingen grund til at være bange for at røre ved den. Når du skal gøre stomien ren, skal du bare bruge almindeligt vand og en blød serviet.

Stomien og huden omkring har ikke brug for sæbe for at blive rengjort – faktisk kan sæbe irritere den.

Sådan tager du bad med en stomi

Sådan tager du bad med en stomi

Brusebad og karbad vil ikke skade hverken stomien eller dit stomiprodukt, så du kan bade med eller uden dit stomiprodukt, som du har lyst til – så længe du husker at holde sæbe, olier og cremer langt væk fra stomien.

Lad stomien og huden omkring tørre helt, inden du påsætter et nyt stomiprodukt. Du kan bruge en blød serviet til forsigtigt at stoppe eventuelt output fra at dryppe, mens huden får lov til at tørre.

Tilmeld dig
To top