Hjælp dit barn med at få mest muligt ud af Peristeen Plus
![]()
Esther, Holland, Quints mor, Quint på 12 år blev født med rygmarvsbrok og bruger Peristeen: “Med Quint hjalp det, at vi gjorde Peristeen til noget sjovt. Vi gjorde det ikke til en alvorlig ting, og det hjalp ham med at tage det afslappet. Ved at fokusere på de positive aspekter har vi vist ham, at behandling af afføringsproblemer er en god ting for ham.”
Quint er bruger af Peristeen med et ballonkateter (han er betalt af Coloplast for at fortælle dette). Quint har ikke brugt det nye Peristeen® Plus-system til transanalirrigation.
Det er et vigtigt skridt i alle børns udvikling at lære at tømme sin tarm. Det hjælper dem med at få mere selvtillid og giver dem friheden til at deltage i sociale aktiviteter, f.eks. at svømme eller lege med deres venner.
Sådan opmuntrer du dit barn til at deltage i processen
Hvis du har et mindre barn, vil de være afhængige af dig til at tømme deres tarm, indtil de lærer at gøre det selv. Sørg for, at du får klare anvisninger og oplæring i brug af Peristeen Plus fra din læge eller sygeplejerske, før du bruger systemet derhjemme sammen med dit barn. Ved at betragte behandling som et fælles ansvar vil du både lære produktet bedre at kende og samtidig hjælpe dit barn med at lære det grundlæggende. Så snart dit barn er gammelt nok, kan du opfordre ham/hende til at deltage i proceduren. Det kan hjælpe dit barn med at opnå uafhængighed hurtigere og føle sig mere tryg ved at gøre det selv. Hjælp dit barn med at øge sin uafhængighed ved gradvist at vise, hvordan han/hun selv kan bruge Peristeen Plus. Start med enkle opgaver såsom at fylde vandposen, og udvid videre derfra, efterhånden som dit barn bliver ældre og mere tryg ved proceduren.
Gør processen så sjov som muligt
Prøv at gøre Peristeen Plus-proceduren til en leg. For nogle børn kan det være en hjælp at tilføje nogle sjove aktiviteter, mens de venter på badeværelset, f.eks. legetøj, bøger, lektier eller måske en iPad.
Giv en belønning
Børn elsker at blive belønnet for at gøre noget godt. Ligesom når de klarer sig godt i skolen eller opfører sig pænt derhjemme. Indfør et særligt belønningssystem til at gøre Peristeen Plus-processen sjovere og en del af den daglige rutine. Hvis du har brug for inspiration, kan du se de gratis spil og aktiviteter, som er tilgængelige fra Coloplast® Care.
Fokusér på målet
Husk, at det vigtigste er, at barnet har afføring. På samme måde som briller hjælper en person med at se bedre, er Peristeen Plus blot et værktøj til at hjælpe en person med at tømme sin tarm mere effektivt. Ved at fokusere på resultatet og ikke midlerne kan du hjælpe dit barn med at forblive motiveret.
Husk, at modstand er normalt
Det er almindeligt for børn at føle sig intimideret af behandlingen og gøre modstand mod at bruge den. Det kan du overvinde ved roligt at forklare, hvorfor det er vigtigt, at dit barn bruger den, og vise, hvor stor tiltro du har til behandlingen med Peristeen Plus. Hvis dit barn fornemmer, at du tror på produktet og ved, hvordan det fungerer, vil han/hun føle sig mere rolig.