Det er vigtigt at rengøre dit barns Peristeen Plus-system efter hver irrigation. Følgende rengøringsråd vil hjælpe med at sikre, at dit system er parat til dit barns næste irrigation.
Skylning og rengøring
Med undtagelse af engangskatetret kan alle dele vaskes i mildt sæbevand. Stroppen kan vaskes ved 60 °C og hænges til tørre. Du kan bortskaffe katetret sammen med almindeligt husholdningsaffald, men du må aldrig skylle det ud i toilettet.
Det er ikke nødvendigt at adskille systemet inden rengøring af de udvendige overflader.
Katetret må ikke være tilsluttet, når du gør systemet rent. Slangerne kan rengøres ved at dreje knappen på kontrolenheden til vandsymbolet og pumpe overskydende vand ud af slangen. Slangen med den turkisfarvede konnektor kan udskiftes, hvis den bliver tilsmudset.
De indvendige overflader af slanger, kontrolenhed og vandposens låg, herunder sugeslangen, kan rengøres ved hjælp af følgende procedure:
- Lås konnektoren fra katetret op.
- Åbn låget, og fyld posen helt op med mildt sæbevand. Når posen foldes ud, vil vandniveauet falde, og det kan være nødvendigt at fylde den igen. Posen skal være helt fuld for at fungere korrekt. Luk låget ved at klikke det på plads. Drej knappen på kontrolenheden til vandsymbolet, og begynd at pumpe vand gennem slangen og ned i en vask eller tilsvarende. Fortsæt, indtil vandposen er tom.
- Gentag denne procedure to gange med rent vand fra hanen for at fjerne sæberester. Åbn konnektoren fra låget efter den sidste skylning, og følg den normale tørringsprocedure beskrevet nedenfor.
Tørring
Hæng vandposen og slangerne over hanerne i badekarret eller bruseren i en time efter hver irrigation for at undgå sorte pletter.
- Åbn vandposens låg, og hæld resterende vand ud af posen.
- Hold låget åbent, og opbevar posen på et tørt sted i mindst 1 time. Hæng om muligt vandposen med bunden i vejret under tørring. Vandposen skal så vidt muligt hænge med bunden i vejret, mens den tørrer.
- Hæng kontrolenheden, inklusive slangerne, til tørre med bunden i vejret (f.eks. ved hjælp af en elastik) i mindst 1 time, før den opbevares beskyttet mod sollys i toilettasken.
- Det er vigtigt at dreje knappen på kontrolenheden mod uret til afslutningssymbolet, før den hænges til tørre.
Opbevaring
Opbevar dit barns Peristeen Plus-system og rektalkatetre ved stuetemperatur og beskyttet mod direkte sollys. Sørg for, at der ikke er knæk på slangerne, når de opbevares, og at systemet og alle dets dele holdes væk fra skarpe genstande.