Håndtering af vigtige problemer

Tre vigtige problemer, som du kan opleve i starten.

Har du begyndervanskeligheder med Peristeen® Plus? Bare rolig, det er helt normalt – du skal nok få det lært. Vi forstår, at det kan være lidt svært at bruge Peristeen Plus-systemet i starten, men med lidt tålmodighed og en fast rutine, vil du hurtigt få styr på det. Selv om det kan være nødvendigt at prøve sig frem lige nu, vil din udholdenhed i sidste ende blive belønnet med fordelene og forbedringerne i din hverdag på langt sigt. Her er tre vigtige problemer, som du kan stå over for i starten:

Ikke nok luft – eller for meget?

Hvis du ikke pumper nok luft ind i Peristeen Plus-ballonen, kan katetret glide ud, eller du kan opleve lækage. Eller hvis du kommer til at pumpe for meget luft i ballonen, er det bedst at lukke luften ud og starte forfra – det er sket, at balloner springer under for højt tryk, så det er vigtigt at være ekstra omhyggelig, når du puster ballonen op.
Du bør altid følge din sundhedspersons anbefalinger for det maksimale antal pump til at puste ballonen op. Brug 1-3 pump og maksimalt 4 for et almindeligt kateter og 1 pump for det lille kateter og maksimalt to pump. Hvis du ikke pumper nok luft ind i Peristeen Plus-ballonen, kan katetret glide ud, eller du kan opleve lækage. Kontakt din sundhedsperson for at drøfte en ændring, hvis det aftalte antal pump ikke er tilstrækkeligt. Et pump er defineret som at klemme pumpekuglen, indtil dens indvendige vægge mødes og derefter slippe den.

Tvivl om vandmængden?

Før du begynder at bruge Peristeen Plus, bør din sundhedsperson have fortalt dig, hvor meget vand du skal bruge til at irrigere.
Den effektive vandmængde varierer fra person til person. Det er bedst at spørge din sundhedsperson, hvis du har svært ved at finde den rigtige mængde, men som en tommelfingerregel skal der normalt bruges 300-1000 ml. Spørg altid din sundhedsperson om den korrekte vandmængde til børn.
Hvis du oplever lækager efter brugen af Peristeen Plus, kan du prøve at blive på toilettet lidt længere, eller tale med din læge eller sygeplejerske, som kan give dig råd om, hvordan du kan justere vandmængden og forbedre dine resultater.

Sidder du i en komfortabel stilling?

Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at sidde på toilettet. Det vigtigste er, at du finder den stilling, der gør det så let som muligt for dig at indføre katetret og lader dig blive på toilettet så længe, som det tager for at udføre proceduren med Peristeen Plus. Din kropsstilling kan imidlertid påvirke kroppen og gøre det lettere at tømme din tarm. Læs mere her (link til artiklen ‘toiletstilling’).

To top