Vi har alle oplevet tarmproblemer fra tid til anden, men det forsvinder normalt efter et par dage. For nogle mennesker er det imidlertid ikke tilfældet, og tarmdysfunktion forbliver et kronisk og tilbagevendende problem.
Hvad forårsager tarmdysfunktion?
Tarmdysfunktion henviser til manglende evne til at kontrollere afføring, inklusive hvor hyppigt man har afføring og afføringens konsistens.
Når vores tarm fungerer normalt, udløser en fuld endetarm signaler, der sendes til hjernen og fortæller os, at det er tid at finde et toilet. Når vi er klar, slapper den eksterne lukkemuskel af, og afføring ledes ud. Normal tarmkontrol afhænger af, at dine bækkenmuskler, endetarmen (den nedre del af tyktarmen), lukkemusklerne (musklerne i anus) og nervesystemet fungerer korrekt. Ufrivillig afføring skyldes normalt, at en eller flere af disse holder op med at fungere korrekt.
De to mest almindelige typer tarmproblemer er kronisk forstoppelse og ufrivillig afføring. Du kan opleve et af disse problemer eller dem begge samtidigt:
Kronisk forstoppelse
Den tid, det tager for maden at blive ført gennem fordøjelsessystemet, kaldes ‘transittiden’. Den er forskellig fra person til person, men den gennemsnitlige transittid er 2,4 dage for kvinder og 1,9 dage for mænd.
Forstoppelse forekommer, når afføringen forbliver i tyktarmen længere end normalt. Med andre ord udskilles afføringen mindre hyppigt end normalt. Symptomer varierer fra person til person, men kan omfatte vanskeligheder med at komme af med afføringen (hvilket kan omfatte spændinger), længere tid brugt på toilettet end normalt og smertefulde afføringer, når hård, tør eller stor mængde afføring presses ud.
Analinkontinens
Analinkontinens kan forekomme midlertidigt fx. i forbindelse med diarré. For nogle mennesker er analinkontinens imidlertid et kronisk og tilbagevendende problem, hvor den manglende evne til at kontrollere afføringen, giver uventede episoder med lækage. Der er to typer analinkontinens:
Mennesker med denne lidelse kan være ude af stand til at stoppe trangen til at have afføring, som indfinder sig så pludseligt, at de ikke kan nå at komme på toilettet i tide. Det kaldes urge-inkontinens. En anden type analinkontinens finder sted hos mennesker, som ikke mærker behovet for at have afføring. Det kaldes stress-inkontinens.
Urge-inkontinens:
Når en person lider af urge-inkontinens, indfinder trangen til at gå på toilettet sig så pludseligt, at vedkommende ikke når at komme på toilettet i tide, og det medfører utilsigtet og ufrivillig afføring
Stress-inkontinens:
En anden type ufrivillig afføring kaldes stress-inkontinens. Når en person har stress-inkontinens, forekommer lækager, uden at vedkommende ved det. Ved stress-inkontinens kan kroppen måske ikke mærke, når endetarmen er fuld og skal tømmes.
Tarmkontrol skal være forudsigelig og kontrolleret
Uanset hvilken type analinkontinens du oplever, ved vi, at det kan have en væsentlig indvirkning på dit liv. Vi kan imidlertid berolige dig med, at det er muligt håndtere og behandle problemer med analinkontinens.
