Transanalirrigation kan være en hjælp ved tarmdysfunktion

Sådan kan TAI hjælpe dig med at styre din tarm

Er du i tvivl om, hvorvidt Peristeen® Plus kan hjælpe dig? Lær, hvordan denne veldokumenterede teknik til tømning af tarmen kan hjælpe dig med at styre din neurogene tarmdysfunktion eller tilbagevendende tarmproblemer.

Sarah, 28 år, blev født med rygmarvsbrok. “Peristeen har givet mig kontrollen over noget, som jeg aldrig har kunne kontrollere. Nu ved jeg, hvor lang tid proceduren tager for mig, så jeg bruger tiden til at se en tv-serie på min telefon.”
*Sarah er bruger af Peristeen med et ballonkateter (hun er betalt af Coloplast for at fortælle dette). Sarah har ikke brugt det nye Peristeen® Plus-system til transanalirrigation.

Der er en bedre måde at have afføring på

Døjer du med analinkontinens eller kronisk forstoppelse? Peristeen Plus-systemet til transanalirrigation – er en behandlingsmulighed, der kan hjælpe dig med at lindre din lidelse og give dig en bedre livskvalitet.

Dette system til transanalirrigation er en enkel og nem procedure, der er designet til effektiv tømning af en del af tarmen. Denne metode til tarmkontrol giver tryghed og kontrol gennem effektiv og forudsigelig forebyggelse af analinkontinens og forstoppelse.

Peristeen Plus og transanalirrigation: Hvad du har brug for at vide

Transanalirrigation (TAI) er en procedure til tømning af tarmen, og det er et alternativ til andre metoder som f.eks. afføringsmidler, stikpiller, manuel evakuation og stimulering. Transanalirrigation er beregnet til patienter, som lider af forstoppelse og ufrivillig afføring, og reducerer behovet for at bruge lang tid på at komme af med afføringen.

Transanalirrigation med Peristeen Plus er designet til at indføre lunkent vand mellem 34-40 grader Celsius i kolon vha. et rektalkateter, mens brugeren sidder på toilettet.

Det er individuelt, hvor meget vand der skal bruges til irrigation. Normalt er 300-1000 ml tilstrækkeligt. Når vandet føres ind i kolon, fremmer det tømning af indholdet i den nederste del af kolon.

De vigtigste fordele ved at bruge Peristeen Plus

Det er effektivt og nemt at irrigere tarmen regelmæssigt med vand vha. Peristeen Plus, men det kan tage tid at finde en god rutine, der fungerer for dig og din krop. Det kan tage lidt tid, før din krop bliver vant til en ny metode til at opnå tarmkontrol. Du vil kun opnå det bedste resultat, hvis du bruger Peristeen Plus regelmæssigt. Når det sammenlignes med traditionel tarmkontrol kan Peristeen Plus i væsentlig grad:

  • Reducere symptomer på forstoppelse eller ufrivillig afføring i op til 2 dage
  • Forbedre livskvaliteten
  • Reducere tiden tilbragt på toilettet
  • Fastlægge et forudsigeligt mønster til tømning af din tarm
  • Give frihed til at beslutte, hvor og hvornår du ønsker at irrigere og give mere forudsigelig tarmkontrol
  • Sætte standarden for tarmkontrol

Da det kun kræver vand, er Peristeen Plus et effektivt alternativ til andre metoder til tarmkontrol, som kan kræve brug af lægemidler. Du kan selv udføre transanalirrigation, eller du kan få hjælp til det, og du kan beslutte, hvornår og hvor du ønsker at tømme din tarm. Når det bruges regelmæssigt, enten dagligt eller hver anden dag, kan du få bedre tarmkontrol, hvilket forbedrer din overordnede symptomrelaterede livskvalitet.

*Vigtig sikkerhedsinformation: En procedure for transanalirrigation skal altid udføres forsigtigt. Tarmperforation er yderst sjælden, men en alvorlig og potentielt dødelig komplikation ved transanalirrigation og vil kræve øjeblikkelig hospitalsindlæggelse, som ofte kræver operation. Risikooplysningerne angivet her er ikke fyldestgørende. Bed din sundhedsperson om at forklare de involverede risici og fordele for at beslutte, om Peristeen Plus er det rette for dig.

Søg straks lægehjælp, hvis du oplever noget af følgende under eller efter en procedure for transanalirrigation med Peristeen Plus:

  • Svære eller vedvarende mavesmerter eller rygsmerter, særligt hvis kombineret med feber
  • Kraftig eller vedvarende blødning fra endetarmen

To top