Ineke er 66 år, single, og bor i provinsen Utrecht i Holland, hvor de vigtigste personer i hendes liv er hendes søn og to børnebørn. Det var virkelig et lavpunkt i hendes liv, da hun blev diagnosticeret med tarmkræft i slutningen af 2017, og hun har været igennem en svær tid. Nu er hun imidlertid begyndt at udføre irrigation med Peristeen, og det har betydet, at hun føler sig fri og afslappet igen.
I oktober 2017 fandt Ineke blod i sin afføring. Først troede hun, at hun måske havde hæmorider, så hun gik til lægen, som skaffede hende en tid hos en gastroenterolog samme eftermiddag. Det viste sig, at hun havde en ondartet knude i endetarmen, og i slutningen af december 2017 blev hun opereret.
“Alting skete så hurtigt. Men heldigvis spillede min læge – og spiller stadig – en væsentlig rolle i hele processen. Jeg kan altid kontakte hende. Og jeg kan sige det samme om stomisygeplejersken og Peristeen støttepersonalet.”
Og Ineke har haft brug for al den støtte, hun kunne få. Operationen var kun starten på hendes problemer. Efter at den midlertidige stomi, som blev lavet efter hendes første operation, blev fjernet, skulle Ineke på toilettet meget tit – sommetider syv gange på en time. Dag og nat.
“Hele min rytme blev ændret. Jeg kunne ikke længere lægge planer eller tage ud. Jeg skulle hele tiden på toilettet. Det var også fuldstændig uforudsigeligt. Jeg fik virkelig en nedtur. Jeg var allerede træt, og så skulle jeg håndtere dette oven i alt det andet. Jeg var selvfølgelig glad for, at knuden var fjernet, men jeg følte mig bundet på hænder og fødder på grund af mine afføringsproblemer.”
Ineke ledte efter en måde at komme ovenpå igen, og hun læste om LARS-syndrom og irrigation på internettet. Hun bragte emnet op over for sin læge og sagde, at hun ikke længere kunne håndtere alle de smerter, hun havde.
“Der var nødt til at ske noget. Hun henviste mig til en specialist. Jeg så også en fysioterapeut for bækkenbundsøvelser, men efter tre sessioner var hun klar over, at det ikke var løsningen. Den halvflydende afføring er som en gletsjer af is… det fortsætter bare og stopper ikke. Så viste en stomisygeplejerske mig irrigationssystemet og forklarede det for mig. Det virkede ikke første gang, fordi det gjorde for ondt. Et par dage senere kom sygeplejersken fra Peristeen støtteprogrammet hjem til mig. Vi måtte prøve os lidt frem, men det gik godt. Hun var så tålmodig med mig. Det handlede ikke kun om, hvordan man bruger irrigationssystemet, men om så meget mere. Jeg kunne fortælle min historie, og hun lyttede til mig. Det betød virkelig meget for mig. Jeg er stadig i den indledende fase og udfører irrigationer hver aften, men jeg har fundet ud af, at det er meget mere behageligt for mig at stå op under irrigationen. Det giver mere plads til ballonen.”
Ineke er taknemmelig for den hjælp, hun har fået fra Coloplasts Peristeen støttepersonale: “De ringer til mig, og jeg kan altid kontakte dem. De kommer med forslag, hvis jeg har problemer med noget, f.eks. ballonen. Det får mig til at føle, at jeg ikke er alene.”
Den største fordel ved analirrigation for Ineke er, at det får hende til at føle sig fri og giver hende ro i sindet. Hun forklarer, at det er de små ting, som bare at være i stand til at gå ud af døren igen og ikke være bange for, at hun skal bruge toilettet. Ikke være bange for lækager og være nødt til at gå hjem og skifte tøj igen.
“Før styrede det fuldstændigt mit liv, både fysisk og mentalt. Jeg havde arbejdet inden for sundhedsvæsenet i 40 år. Man tror, at man skal til at begynde at nyde sit otium, og så bliver man pludselig syg. Heldigvis gav det mig tid til at fokusere 100 % på sygdommen og at få det bedre. Jeg er ærlig talt glad for, at jeg ikke var nødt til at arbejde, mens det stod på. Nu har jeg lagt elendigheden fra 2017 bag mig. Min krop er langsomt ved at komme sig, og jeg er i stand til at leve igen, sætte pris på ting som min dejlige lejlighed midt i skoven, mine børnebørn, musik eller tv-programmer.”
Hvis der er én ting, som Ineke ønsker at dele med andre mennesker med tarmproblemer, er det, at det er okay at tale om det.
“Det er okay at være lidt vred – og man skal ikke skamme sig! Lad være med at tage det så alvorligt hele tiden. Vi taler jo også om én, som har en brækket arm. Lad os tale om dette problem på normal vis.”
