Råd omkring forberedelse

Skab en god Peristeen® Plus-procedure

Når det gælder Peristeen Plus, vil dine irrigationer være bedre, når du forbereder dig godt. Læs nogle hjælpsomme råd til at skabe en god rutine.

Husk altid at starte med rådgivning og oplæring med en uddannet sundhedsperson inden din første irrigation med Peristeen Plus. Når du skal irrigere, skal du altid følge brugervejledningen og de anvisninger, din sundhedsperson har givet dig. Her er nogle yderligere råd til at komme i gang.

I opstarten med Peristeen Plus har mange brugere problemer med opsætningen, oprydningen eller at pumpe den rigtige vandmængde hver gang1. En fast rutine vil hjælpe dig med at opnå en bedre tømning.

Husk, at du altid skal følge brugervejledningen, som følger med produktet, og anvisningerne fra din sundhedsperson. Brug denne vejledning som en støtte til at opnå en bedre rutine til håndtering af din afføring.

Før: forberedelse af din irrigation med Peristeen Plus

Forberedelse er nøglen til at opnå det ønskede resultat.

Sarah, USA – født med rygmarvsbrok; “Jeg kan huske, da jeg fik Peristeen for første gang, at jeg straks tænkte, at jeg skal være velorganiseret. Noget af det første, jeg gjorde var at anskaffe et rullebord – jeg kalder det min afføringsvogn – jeg kan bare tage den med ind på badeværelset, så jeg har alt, hvad jeg skal bruge lige ved hånden.”
Sarah er en bruger af Peristeen med et ballonkateter ( hun er betalt af Coloplast for at fortælle dette). Sarah har ikke brugt det nye Peristeen® Plus-system
System til transanalirrigation.

Forsøg at undgå at blive forstyrret

Sørg for, at du kan få adgang til et uforstyrret badeværelse og giv dig god tid til at tømme din tarm uden at blive afbrudt. Hvis det gøres korrekt, kan du forvente, at det tager ca. 30-45 minutter at gennemføre irrigationen.

Giv dig god tid til forberedelserne

Det kan være lidt overvældende at starte en irrigation. Især hvis Peristeen Plus er nyt for dig. Giv dig god tid til at forberede dig og opsætte produkterne og eventuelt tilbehør, som du kan have brug for på badeværelset. Sørg for at have alting parat, før du begynder.

Tilbehør kan være nyttigt

Hav en plastikpose eller paptallerken i nærheden. Du kan bruge dem til at bortskaffe brugte katetre, handsker og servietter. Det er praktisk at bruge en parfumeret sort plastikpose – de er diskrete og lugter ikke i skraldespanden.

Minimér oprydningen

Analirrigation kan svine lidt. Som en hjælp med oprydningen kan du lægge papirservietter rundt om toilettet.

Under: Råd til din næste irrigation med Peristeen Plus

Vi er alle forskellige. Vellykket irrigation med Peristeen Plus kan opnås ved at udvikle et system, der fungerer for dig. Du skal ikke være bange for at eksperimentere eller foretage små ændringer i din rutine – øvelse gør virkelig mester.

Hold benene eleverede

Overvej at elevere dine ben med en fodskammel – den hugsiddende stilling kan hjælpe med tømningen af tarmen. Sørg for at sidde godt – nogle brugere anbringer en pude bag ryggen.

Overvej at kickstarte tømning

Nogle brugere synes, at det hjælper dem forsigtigt at dreje overkroppen flere gange mod slutningen af irrigationen. Massér forsigtigt din mave i cirkelbevægelser med uret for at hjælpe med at sikre, at din tarm tømmes helt.

Temperaturen gør en forskel

Du skal altid bruge rent, lunkent vand fra hanen ved en temperatur på 34-40 °C. Kontrollér, at vandet ikke er for koldt eller for varmt ved at tjekke temperaturindikatoren foran på vandposen. Hvis farven er grøn, har vandet den korrekte temperatur.

Hav dit udstyr i nærheden

Sørg for at have dit Peristeen Plus-system samt tilbehør (hvis du har brug for det) parat. Placér dit udstyr på den mest hensigtsmæssige måde i dit badeværelse. Hav eventuelt andet tilbehør i nærheden og undgå at være nødt til at række ud efter ting, mens du sidder på toilettet.

Sørg for at have en flad overflade i nærheden.

Det er en god idé, at have en flad overflade inden for rækkevidde, hvis du har brug for at lægge noget fra dig, mens du irrigerer. Det kan også være en hjælp at have en krog i nærheden til din affaldspose.

Efter: Når din irrigation er færdig

Tara, 51 år, UK – rygmarvsbrok: “Efter irrigation bruger jeg et spejl til at tjekke farven på det vand, der drypper fra min endetarm. Hvis det er klart, ved jeg, at jeg er tom, og at irrigationen har været vellykket. Hvis ikke, kan der være mere, og så venter jeg lidt, strækker armene og masserer min mave.”
Tara er en bruger af Peristeen med et ballonkateter (Hun er betalt af Coloplast for at fortælle dette). Tara har ikke brugt det nye Peristeen® Plus-system til transanalirrigation.

Pas på dit Peristeen Plus-system

Efter din procedure med tarmirrigation er det vigtigt, at du skyller, renser og tørrer dit Peristeen Plus-system.

Læs mere om, hvordan du passer godt på dit system her (link til artikel om rengøring).

Opbevar dit system på et praktisk sted

Sørg for at opbevare dit Peristeen Plus-system – inklusive alt yderligere tilbehør, som du kan have brug for til din procedure og oprydning – på et sikkert og praktisk sted på badeværelset, så det er lettere for dig at starte din irrigation næste gang.

Tag et brusebad bagefter

Hvis du tager et brusebad, efter du har brugt Peristeen Plus, kan det fjerne nogle af bekymringerne om personlig hygiejne.

To top