Håndtér de negative følelser

Håndtér de negative følelser

Det kan være udmattende at have en stomi, og det er ikke unormalt at blive påvirket eller endda deprimeret nu og da. Her er nogle råd til, hvordan du kan håndtere negative følelser.

De forandringer, du har været igennem, er ikke kun en fysisk udfordring, men også en psykisk.

Det kan føles nedslående at miste noget, man altid har haft. Det gælder for de fleste – ikke kun mennesker med en stomi. Mange mennesker opfatter deres krop som det fysiske udtryk for deres identitet, og når den ændres radikalt, som det sker ved en stomioperation, kan det ryste din opfattelse af, hvem du er.

Håndtér de negative følelser

Giv dig selv tid til at sørge

Drastiske forandringer, som f.eks. det at få en stomi, kan udløse følelser af fremmedgørelse, og de fleste mennesker vil i en vis grad kæmpe med at acceptere stomien som en del af dem selv.

Med tiden vil følelsen af fremmedgørelse forsvinde, men indtil da er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at sørge over, hvad du har mistet. Sorg kan være en positiv og nødvendig del af processen – og ikke noget du behøver at undertrykke eller frygte.

Hvis du oplever voldsom stress eller en følelse af håbløshed, skal du selvfølgelig straks søge professionel hjælp. Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, kan du ringe til din stomisygeplejerske og fortælle, hvordan du har det.

Vil jeg være en byrde?

En almindelig bekymring for personer, der har fået stomi, er, at de føler sig som en byrde for deres omgivelser. Det får nogen til at holde deres stomi hemmelig – eller undgå at tale om den. Men det vil sikkert blive meget lettere, hvis du betror dig til de mennesker, som holder af dig, og lader dem hjælpe dig.

Dine venner og familie prøver sikkert at finde måder, som de kan støtte dig på – så du skal ikke være bange for at betro dig til dem, de vil kun sætte pris på at blive inkluderet.

Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

Det er meget normalt at frygte, at du aldrig rigtigt bliver helt fri for ulykkelige tanker, når du gennemgår den mentale helingsproces.

Prøv at slappe lidt af mentalt ved ikke at presse dig selv til at skulle føle noget bestemt. Der er ting, som du bare ikke kan haste igennem eller tvinge til at ske.

Sjælen er en stærk og fantastisk ting, og den kan hele på de mest utrolige måder - hvis vi giver den lov. Men lige som den fysiske helingsproces efter operationen tog tid, gør den følelsesmæssige heling det også. Du vil blive dig selv igen – men i en lidt anden udgave, og måske endnu stærkere end før.

Føler du, at du sidder fast?

Hvis du føler, at du har ventet længe på, at der skal ske fremskridt, skal du ikke være bange for at søge professionel hjælp. Din stomisygeplejerske kan helt sikkert vise dig i den rigtige retning, hvis det er nødvendigt.

Tilmeld dig
To top