Et socialt liv er vigtigt

Et socialt liv er vigtigt

Du skal ikke lade din stomi stoppe dit sociale liv – nyd livet med venner og familie.

Lad ikke din stomioperation holde dig hjemme

Selvom de fleste ting er lettere hjemme hos dig selv, er det meget vigtigt, at du begynder at leve livet igen og nyde de ting, som du foretog dig inden din operation. Det gælder også at gå i byen og være social.

Et socialt liv er vigtigt

Vil det være akavet?

Det er naturligt at være bekymret over at skulle forklare din situation til nye mennesker. Men når du møder nye mennesker, skal du huske på, at du ikke skylder dem en forklaring.

Hav en kort forklaring parat

Det kan somme tider gøre det lettere at slappe af og nyde aftenen, hvis du har forberedt en kort forklaring. Du kan f.eks. bare sige ganske kort, at du har haft en alvorlig sygdom og derfor gennemgik en større operation og nu bruger en stomipose.

Undgå alt for tekniske forklaringer og vær åben overfor spørgsmål – uden nødvendigvis at fortælle for meget. Du bør aldrig føle, at du er nødt til at forklare detaljer ved din operation til alle og enhver, som spørger.

Hvad med familie og venner?

Familie og nære venner er selvfølgelig en anden sag. Hvis du er åben og ærlig overfor de mennesker, der er tæt på dig, kan det hjælpe dig med at genoptage det liv, som du havde inden din stomioperation. Det er helt normalt, hvis du ikke har lyst til at tale om det i tiden lige efter din operation.

Det kan derfor være vigtigt at tilkendegive overfor din vennekreds, når du er klar til at tale om det.

Involvér din partner

Involvér din partner

Hvis du har en partner, er det godt at have en åben og ærlig samtale om, hvordan I fortsætter med at være sociale med jeres venner og bekendte. Det vil hjælpe jer begge med at håndtere situationen mere naturligt, hvis du involverer din partner i, hvordan I forklarer din tilstand overfor andre – hvis I vælger at gøre det.

Hvis I ikke er enige om den bedste fremgangsmåde, kan du prøve at forklare, hvorfor du foretrækker at sige, som du gør. Hvis din partner forstår, hvad du føler, er det lettere at bakke op om din beslutning.

Tilmeld dig
To top