De første par gange du skifter din ileostomipose, vil det næsten helt sikkert føles udfordrende. Sørg for at tømme eller skifte stomiposen et sted, hvor du har fred og ro.
Giv dig god tid – det er helt okay, hvis det ikke rigtig lykkes hver gang. Det kan tage lidt tid at vænne sig til det, men det vil snart blive en rutine for dig.

Find en rutine
Det vil være en hjælp, hvis du kan finde en rutine for, hvornår du skifter dit stomiprodukt – en god tommelfingerregel er at skifte din pose på et tidspunkt, hvor din stomi er forholdsvis inaktiv – for mange mennesker er det et godt tidspunkt, når de står op om morgenen.

Hvor tit skal posen skiftes?
Hvor hyppigt du skal skifte, afhænger af mange ting, men du skal altid skifte dit stomiprodukt, hvis det klør eller svier på huden omkring din stomi.
Når du har en ileostomi, kommer dit tarmindhold ikke ind i tyktarmen, hvor det sidste væske fjernes, så afføringen bliver fast. Afføringen fra din ileostomi vil derfor være flydende. Det betyder, at stomiposen typisk skal tømmes 4-6 gange om dagen (inklusive én gang om natten).
Denne hjemmeside indeholder generelle retningslinjer. Du bør altid følge de anvisninger, som du har fået fra din stomisygeplejerske eller andre sundhedsfaglige personer. Læs altid brugervejledningen, der følger med produkterne, inden brug