Når du spiser, føres maden fra mundhulen via spiserøret til mavesækken. Mavesækken udfører bevægelser, der blander føden med mavesafterne.
Rejsen fortsætter ved, at dit maveindhold føres ind i tyndtarmen (ileum). Kroppen absorberer de næringsstoffer, den skal bruge til energi, vækst og til at danne nye celler, og kanaliserer disse ind i blodbanen.
Når alle næringsstoffer er blevet absorberet, føres resten ind i tyktarmen (colon), hvor den sidste del af fordøjelsen finder sted. Kroppen absorberer mere væske, og tarmindholdet får herved en mere fast konsistens. Musklerne i tarmvæggene skubber derefter tarmindholdet videre til endetarmen, hvor det føres ud af kroppen gennem endetarmsåbningen som afføring ved hjælp af lukkemusklerne.
Hvordan vil en kolostomi eller ileostomi påvirke fordøjelsessystemet?
Når du får en kolostomi eller ileostomi, bliver måden hvorpå du kommer af med din afføring anderledes. I stedet for at komme ud gennem endetarmsåbningen kommer din afføring ud gennem stomien (kunstig åbning i maven).
Den største forskel ved en stomi er imidlertid, at hvor endetarmen før gav tydelige signaler om, hvornår det var tid til at komme på toilettet, vil stomien ikke gøre dette, men blot tømme sig en eller flere gange om dagen, uden at du kan kontrollere det. Du kan heller ikke kontrollere, hvornår du prutter.
Hvordan vil en urostomi påvirke urinvejssystemet?
Urin dannes i nyrerne og ledes via urinlederne ned i blæren. Urinen opbevares i blæren, indtil man føler et behov for at lade vandet, hvor urinen tømmes ud gennem urinrøret.
Når der laves en urostomi, ændres måden hvorpå du lader vandet. Der skabes en kunstig åbning, som går fra nyrerne og ud på maven (stomi), hvor urinen kan passere igennem. Så i stedet for at komme ud gennem urinrøret, kommer urinen ud gennem stomien.
Normalt styrer man selv, hvornår det er belejligt at lade vandet. Den største forskel ved en urostomi er imidlertid, at du ikke længere kan holde på eller kontrollere, hvornår du har brug for at lade vandet.
