Hvad er urin?

Hvad er urin?

Bliv klogere på, hvad urin er, hvor meget urin nyrerne producerer, og hvor meget urin blæren kan indeholde.

Urin er et affaldsstof, som nyrerne producerer, når de renser blodet. Urin består derfor af vand og opløste affaldsstoffer, som kroppen ikke har brug for, og som kan være skadelige for dine organer, hvis de bliver ophobet i kroppen.

Nyrerne producerer konstant urin, som ledes ned til blæren. Hvis blæren eller nyrerne ikke fungerer, er der risiko for, at urinen ophobes i blæren og ikke kommer ud af kroppen, men i stedet bevæger sig tilbage og op i nyrerne. Derfor er det vigtigt, at blære- og nyreproblemer bliver behandlet.

Fakta om urin og vandladning:

  • De fleste føler trang til at lade vandet, når der er 200-400 ml urin i blæren
  • En normal blære kan indeholde cirka 300-400 ml urin
  • En gennemsnitsperson producerer 1.500 ml urin om dagen, men jo mere du drikker, desto mere urin bliver der produceret
  • De fleste lader vandet 4-6 gange dagligt
Tilmeld dig her
To top