Derfor kan rygmarvsskade forårsage vandladnings-problemer

Rygmarvsskade og vandladnings-problemer

Hvis du har en rygmarvsskade, er nerverne, der styrer blæren, sandsynligvis beskadiget. Læs mere om rygmarvsskade og vandladningsproblemer.

Hvad er en rygmarvsskade?

Hvad er en rygmarvsskade?

Rygmarvsskade er en bred betegnelse, som beskriver skader på rygmarven. Skaden er typisk forårsaget af brækkede hvirvler i nakken eller ryggen, som trykker på rygmarven. Det er også kendt som, at man har brækket nakken eller ryggen. De fleste rygmarvsskader medfører en vis grad af varig invaliditet eller manglende følelse i dele af kroppen fra skadens sted og ned.






Hvad forårsager rygmarvsskade?

Rygmarvsskader opstår som regel ved trafikulykker, fald, vold eller sportsskader, men de kan også skyldes infektion i rygmarven.

Hvorfor giver en rygmarvsskade vandladningsproblemer?

Urinen bliver opbevaret i blæren, som bliver styret af nervesystemet. Når du har en rygmarvsskade, er de nerver, der styrer signalerne til din blære, ofte beskadiget. Blæren kan derfor blive overaktiv eller underaktiv.

Tilmeld dig her
To top