
Før du tømmer din blære, skal du gøre katetret og tilbehøret klar.
- Vask dine hænder grundigt.
- Vask forsigtigt penishovedet (anvend vand og mild sæbe eller en desinficerende vådserviet). Start ved urinrøret, og arbejd udad med cirkelbevægelser.
- Åbn katetret, og gør det klar som beskrevet i brugervejledningen.
- Indfør forsigtigt katetret i urinrøret, indtil urinen begynder at løbe.
- Når urinen stopper med at løbe, skal du langsomt begynde at trække katetret ud - cirka 2 cm ad gangen, mens du drejer det lidt. Hvis du anvender et kateter med en buet spids (Tiemann), må du ikke dreje det.
- Hvis urinen igen begynder at løbe, skal du vente et par sekunder, før du trækker katetret yderligere 1-2 cm ud. Ret dig op for at sikre, at blæren er helt tom.
- Smid katetret ud efter brug, eller pak det sammen i indpakningen, og tag det med, hvis der ikke er en affaldsspand. Vask dine hænder igen.
Læs altid brugervejledningen, der følger med produkterne, inden brug.