Mange lider af inkontinens. Se, om du genkender nogle af symptomerne på inkontinens.

Har du ufrivillig vandladning?

Mange lider af inkontinens. Se, om du genkender nogle af symptomerne på inkontinens.

Hvis du lider af inkontinens (ufrivillig vandladning), kan du opleve et eller flere af følgende symptomer:

  • Små eller store mængder ufrivillig vandladning uden varsel og uden at du føler trang til at gå på toilettet
  • Ufrivillig vandladning, når du nyser, hoster, griner eller dyrker motion
  • En pludselig trang til at skynde dig på toilettet for at lade vandet, uden at du når det i tide

Oplever du nogle af de problemer? Så vil du lide af en af følgende tilstande:

Stressinkontinens

Stressinkontinens opstår, når bækkenbundens muskler ved et pludseligt øget tryk (stress) er for svage til at holde lukkemusklen omkring urinrøret lukket. Det kan medføre inkontinens under daglige aktiviteter, som når du for eksempel nyser, hoster, griner eller motionerer. Ofte er det kun en lille mængde urin.

Tranginkontinens

Ufrivillige og ukontrollerede sammentrækninger af blærens muskler giver en ustabil eller overaktiv blære. Det medfører en pludselig trang til at lade vandet og ender nogle gange med ufrivillig vandladning, før du når på toilettet. Ofte er det en stor mængde urin.

Blandingsinkontinens

En kombination af stressinkontinens og tranginkontinens.

Overløbsinkontinens

Overløbsinkontinens skyldes en manglende evne til at tømme blæren, og det medfører hyppige eller konstante dryp af urin. Denne form for inkontinens forekommer hos personer med en beskadiget blære, blokeret urinrør – for eksempel ved forstørret prostata – eller skade på nervesystemet. Overløbsinkontinens kan føles, som om blæren aldrig bliver helt tømt. Når du forsøger at lade vandet, kommer der måske kun en svag urinstråle, og du kan opleve, at du hurtigt skal på toilettet igen.

Tilmeld dig her
To top