En blære, som har mistet funktion på grund af en skade på nervebanerne, bliver kaldt en "neurogen blære".
Neurogen blære kan forekomme på grund af:
- Rygmarvsskade
- Multipel sclerose
- Spina bifida (rygmarvsbrok)
- Type 2-diabetes
- Slagtilfælde
- Parkinsons sygdom
- Hjernetumorer
Selvom nerveskaden ikke påvirker nyrernes produktion af urin, kan den forringe blærens funktion alvorligt. Det kan for eksempel være blærens kapacitet eller koordinationen mellem sammentrækning af blæren og afslapning af lukkemusklen.
Neurogen blære bliver inddelt i to hovedgrupper: overaktiv og underaktiv blære (slap blære).
Overaktiv blære
Det giver ufrivillig vandladning, når musklerne i blæren spontant trækker sig sammen, efterhånden som blæren bliver fyldt med urin.
Underaktiv blære (slap blære)
Når blæren ikke kan komme af med urinen, er det som regel, fordi den har mistet muskelstyrke. Blæren kan derfor ikke trække sig ordentligt sammen og tømme urinen ud.
Det er vigtigt at få behandlet en underaktiv blære. Ellers er der risiko for, at blæren bliver overbelastet, beskadiget eller inficeret, fordi du ikke er i stand til at føle, når blæren er fuld. Bakterierne i blæren kommer derfor ikke ud ved vandladning, og det kan give infektioner, for eksempel blærebetændelse.
Nogle personer har en blære, der både reagerer som en overaktiv -og underaktiv blære, og det giver mere forskellige og uforudsigelige symptomer.
Symptomerne på neurogen blære skal behandles korrekt. Hvis blæren har mistet sin naturlige evne til at tømmes, er engangskateterisation den foretrukne behandling.
