Planlæg dine kateterisationer
Det kan være en god idé at kæde dine kateterisationer sammen med tilbagevendende begivenheder i løbet af arbejdsdagen, for eksempel regelmæssige møder eller dine kaffe- og frokostpauser.
Tag nok katetre med
Sørg for, at du tager nok katetre med på arbejde hver dag. Du kan også have ekstra katetre liggende på arbejdet eller i bilen, hvis du kører. Kompakte katetre kan nemt være i en lomme, så du ikke behøver at tage en taske med på toilettet. Men det er en god idé at pakke et gå-i-byen-sæt, hvis du skulle få ufrivillig vandladning.

Begræns dit indtag af koffeinholdige drikke
Mange mennesker drikker kaffe eller vand dagen lang. Begræns dit indtag af koffeinholdige drikke, da de gør, at du skal lade vandet oftere. Du bør stadig drikke 1,5 liter væske om dagen, men hold øje med, hvor meget du drikker på arbejdet, så du kan planlægge dine kateterisationer derefter.
Klæd dig i mørke farver
Med gode rutiner kan du mindske risikoen for ufrivillig vandladning både på arbejdet og andre steder. Hvis der alligevel sker et uheld, gør mørkt tøj det mindre synligt for andre. Det er også en god ide at have et ekstra sæt tøj på arbejdet eller i bilen.