Incontinence and going out

Et socialt liv uden bekymringer

Med lidt planlægning og åbenhed kan du fortsætte dit sociale liv

Det kan være svært at få overskud til at pleje venskaber og have et socialt liv, hvis du har vandladningsproblemer – især når du er uden for hjemmets trygge rammer.

Det er naturligt at føle sig usikker, når du skal være væk i mange timer. Vores mere personlige problemer, og hvad vi foretager os på toilettet, kommer normalt ikke andre ved. Så det kan være en udfordring at komme ud og deltage i aktiviteter, hvor du måske ikke har kontrol over situationen, og hvor det kan være svært at finde et sted at være uforstyrret. Du føler måske, at du står alene med dine problemer, da kun de færreste kender til dem, eller fordi du ikke ønsker at de skal vide det – eller opdage det.

Husk, at når du anvender kateter, kan du planlægge dagen og vælge at tømme blæren, når det passer dig. Med lidt oplæring og øvelse tager det kun et par minutter, så du er ikke væk i længere tid end andre, som går på toilettet - og andre behøver derfor ikke at vide noget om dine vandladningsproblemer. Det er dog nemmest at kateterisere, når du slapper af, og det gør du oftest bedst ved at være dig selv, og når du ikke behøver at finde på undskyldninger. Derfor kan det være nemmere for dig, hvis du fortæller om dine vandladningsproblemer, i det mindste til nogle få personer.

Kateterisation, når du besøger en ven

Hvad gør jeg, når jeg besøger en ven?

Når du besøger en ven, er du måske bekymret for, at du ikke kan benytte toilettet, uden at din ven lægger mærke til dine vandladningsproblemer. Det kan være en hjælp at have farvede plastikposer med, som du kan komme katetret i efter brug, så du kan smide det ud eller tage det med hjem. Du kan også få katetre, som er så kompakte og diskrete, at de kan være i lommen – også efter brug.

Behøver jeg at fortælle andre om det?

Det er op til dig. Vi har alle forskellige grænser for, hvilke personlige oplysninger vi ønsker at dele med andre. Men det kan være en fordel at dele dine problemer med nogen og ikke gå med det hele selv. Læs vores råd i artiklen "Bør du fortælle det til nogen?".

Tilmeld dig her
To top