being away from home with bladder issues

Hav en tryg rejse!

Det behøver ikke være en udfordring at være væk hjemmefra. Med god forberedelse kan du slappe af og nyde rejsen.

Vi rejser ofte, fordi vi gerne vil opleve nye ting. Men når det kommer til at føle sig tryg og godt tilpas, vil vi helst undgå overraskelser.

Når du kateteriserer, kræver det ekstra forberedelse at forlade hjemmet – både under rejsen og under dit ophold. Men uanset hvor du skal hen, bør vandladningsproblemer ikke holde dig tilbage.

Pak klogt med vandladningsproblemer

Undersøg ting på forhånd

Når du er i gang med at undersøge de bedste restauranter eller vigtigste seværdigheder, kan du også bruge lidt tid på at finde kontaktoplysningerne på det sted, hvor dine produkter forhandles på rejsemålet – hvis du skulle løbe tør eller skal være væk i lang tid. I Min Rejseguide kan du få oplyst, hvor Coloplast-katetre forhandles i udlandet. Du kan også undersøge, hvem du skal kontakte, hvis du får problemer relateret til din situation.

Hvis du har brug for hjælp

Hav altid telefonnummeret på din sygeplejerske ved hånden. Hvis du ikke kan få fat på din sygeplejerske, kan du altid få vejledning ved at ringe Coloplast Kundeservice.

Find ud af, hvor dine katetre forhandles

Pak klogt, og planlæg på forhånd

Når du er væk hjemmefra, er det en god idé at have lidt ekstra med af alt – for en sikkerheds skyld. Tænk på de forskellige situationer, som du kan støde på under rejsen. Uanset om du foretrækker at være ude i det fri, shoppe dagen lang eller gå på museer, bør du medbringe tilstrækkeligt med katetre og tilbehør, så du kan klare enhver situation. Har du lagt en plan for, hvad du vil lave på din rejse? Det er en god idé at have en tilsvarende “toiletplan”. Der er forskellige værktøjer, som kan hjælpe dig med at finde et toilet, uanset hvor du er. For eksempel hjemmesider eller apps til smartphones, såsom “WheelMate”.

Forbered dig, hvis rejsen er lang

Lange rejser kan være en udfordring. Hvis du ikke har adgang til toiletter under rejsen, kan du overveje et kateter, der kan tilsluttes en urinpose. Hvis det slet ikke er muligt for dig at kateterisere i løbet af rejsen, kan du tale med en læge eller sygeplejerske om en anden løsning - for eksempel et permanent kateter, du får lagt midlertidig. Hvis du vælger en anden løsning, end den du normalt anvender, bør du afprøve den, inden du rejser, så du kan lære den nye løsning at kende.

Tilmeld dig her
To top